PROTOTYPER

De første idéer og tanker skal prøves af

Har du en ide til et træ-projekt, som du ønsker at føre ud i virkligheden, så er vi klar på det meste.
 

Herunder er eksempler på nogle af de mange prototyper, vi har lavet gennem tiden.

Kommode

Kommoden er lavet i tæt samarbejde med Nordvink fra Århus og prototypen er lavet til brug til messe i Milano.

Rammen er udført i sprøjtemalet møbelplade, skuffefronter, greb og understel er udført i massivt europæisk egetræ. Egetræet er af højeste kvalitet for ikke at få knaster eller livlige åretegninger.

Egetræet har til sidst fået en hvid sæbe behandling – først udvandet derefter sæbet ind og mellemslebet 3 gange.

 

Skærebræt

Skærebræt til Stik Nord serien er tegnet af Carl Emil Jacobsen og Daniel Kowal.

Det er lavet i massivt Europæisk egetræ som er sammenlimet i endetræ, der udover at være visuelt smukt, giver skærebrættet en høj styrke. For enden er der monteret et hånddrejet bronzegreb, der er fødevaregodkendt

Brættet har afslutningsvis fået 3 gange olie.

Se Carl Emil og Daniel fortælle om tilblivelsen her